+45 96 67 09 00
Åbningstider

Sommerhus i Saltum

Stort og varmt velkommen til Saltum!
Det bakkede landskab omkring Saltum

Saltum ligger lige nord for Blokhus og er delt mellem et sommerhusområde, der strækker sig helt ned til havet og selve Saltum by, der ligger et par kilometer fra kysten. Området omkring Saltum er præget af den smukke vesterhavsnatur med skovområder og små, hyggelige plantager. Saltum by er en livlig og meget god handelsby med købmand, tøj- og brugskunstbutikker og nogle hyggelige restauranter og caféer. Saltum er et roligt og meget familievenligt område, hvor I finder rigtig gode sommerhuse, der tit byder på lækker udsigt og en nærhed til naturen, I ikke finder så mange andre steder.

Naturen i og omkring Saltum

Saltum Strand med hav og klitter

Stranden ved Saltum er en rigtig lækker og meget bred strand med hvidt sand og køje klitter. Saltum Strand ligger i umiddelbar forlængelse af Blokhus Strand. Stranden ved Saltum er meget smuk og den er tilmed meget børnevenlig. Det er tilladt at køre med bil på Saltum Strand, der også nyder godt af det blå flag. Saltum Strand er, i modsætning til Blokhus, en mere rolig strand, men stadig fyldt med mennesker på en varm sommerdag.

Hercules flyvemaskine

Har I lyst til en mere rolig strandtur, kan I altid finde en privat gryde i det smukke klitter – her kan I ligge godt beskyttet fra vinden. Stranden ved Saltum er faktisk så bred og fast i sandet, at man kan landet et Hercules-fly på den – det er nemlig forsøgt og er gået godt! Det var et imponerende syn, at se den store flyvemaskine lande på den brede strand!

Lige bag klitterne starter den kuperede natur med skove og plantager. Her finder I mange gode stier, som I kan bruge til fods og på cykel. Mod nord, grænsende til Grønhøj, finder I ”Lille Norge”, som er et naturreservat med fredet skov og natur. Lille Norge går helt ned til Vesterhavet og især I dette område, kan I tage en dejlig vandretur. I kan også bestige det højeste punkt i Lille Norge, Guldagerhøj. Det kan virkelig betale sig, for fra toppen af Guldagerhøj har I udsigt ud over hele Jammerbugten. I kan også nyde naturen ved Nols Sø, som kaldes ”et tankested”. Det er et meget populært område for både lokale og turister – og mange tager på udflugt med madpakke, kaffe og tæpper. Generelt kan siges, at området omkring Saltum byder på skøn natur og masser af fred og ro. Her er mange dyr, så hold øjnene åbne, hvis I gerne vil se harer, rådyr, grævlinger og mange forskellige fugle. Her er i høj grad mulighed for fantastiske naturoplevelser, da her er mere fredeligt end i de større kystbyer.

Aktiv ferie i Saltum

Høje klitter med marehalm ved Saltum

Området ved Saltum kaldes også ”Jammerbugtens Alpeland”, da der er mange bakker – og mange af disse er meget høje og med god udsigt over området og havet. Hvis I holder af at opleve naturen til fods er der mange muligheder i og omkring Saltum.

I kan gå en god lang tur på stranden eller tage en af de mange afmærkede vandreruter rundt i plantagerne omkring Saltum. I kan også følge Sti 100 der går fra Saltum Strandvej over Hune Sø og til Blokhus – det er en god lang gåtur, men mange steder er det muligt at ”hoppe fra” og tage en af stierne ned mod havet i stedet. Det er også muligt at opleve meget af naturen på en mountainbike. I plantagerne omkring Saltum er der mange gode og velafmærkede ruter, og der er alt fra nemmere ture og til de meget udfordrende ture, hvor I virkelig får pulsen op. I kan også vælge, at prøve en ridetur, for I kan tage med på ture på hesteryg lige syd for Saltum. Turene er tilpasset den enkelte rytters færdigheder og kunnen.

Lille dreng hopper i indsø på Saltum Strand

Saltum Strand indbyder til afslapning og solbadning, men I kan også være aktive på stranden, hvor I kan flyve med drage, gå ture i vandkanten og lede efter rav, bygge sandslotte eller forsøge jer med windsurfing. Vil I gerne spille golf, mens I er på ferie i sommerhus, kan I vælge mellem gode baner i både Blokhus og Løkken – og vil I køre lidt længere er der også gode golfbaner i Brønderslev og Aabybro. Vil I hellere se, om der kan serveres friskfanget fisk til aftensmad i sommerhuset, kan I fiske direkte langs kysten eller prøve lykken ved en Put & Take sø ved Løkken eller Blokhus.

Oplevelser i og omkring Saltum

Bare tæer i sandet ved Saltum Strand

Da Saltum kun ligger ca. 2 kilometer fra Fårup Sommerland er det i mere end én forstand nærliggende at tage en tur derhen – især, hvis I har børn med i sommerhus. Fårup Sommerland har vilde rutsjebaner og et hav af andre sjove forlystelser, kæmpe vandland med et utal af vandrutsjebaner og en hel masse plads til leg med trampoliner, hoppepuder og meget andet. Har I først betalt entré, er alle forlystelser gratis. Hvert år i maj afholdes Skandinaviens største uldfestival i Saltum. Her kan I opleve stande med garn og andre uldprodukter, deltage i workshops med filtning, strik og lign. og høre foredrag om uldets betydning hvad angår alt fra folkedragter til højaktuel mode. I Saltum by finder I endvidere forskellige butikker med kunst og kunsthåndværk, bl.a. Galleri Saltum, der er indrettet i det gamle mejeri.

Vi ønsker jer hjertelig velkommen i jeres sommerhus i Saltum og ønsker jer en herlig ferie!

Søgeresultat: sommerhuse
Åben udvidet søgning
Søgeresultat: Sommerhuse